Have og Journal 64 skaber dialog, der når længere ud end lærredet

Have Kommunikations arbejde med Zentropas film JOURNAL 64 af instruktør Christoffer Boe kulminerede d. 4 oktober, da filmen ramte landets biografer med storm. Den sidste film i rækken af Afdeling Q-film sluttede på toppen og har slået billetsalgsrekord for en dansk film i premiereweekenden.

Filmen handler om makkerparret Carl Mørck og Assad, der spilles af henholdsvis Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, der skal løse en mordgåde, der trækker spor tilbage til det berygtede kvindehjem på Sprogø.

SPROGØ PÅ ALLES LÆBER

Det er snart en måned siden, at filmen havde premiere, men især kvindehjemmet på Sprogø fortsætter med at dukke op i medierne. Hvad der som udgangspunkt er en populær krimifilm, som sælger masser billetter i biografen, er også blevet til et emne for debat og dialog om brug af historiske hændelser i film, og hvordan opfattelsen af kvinder kunne være så markant anderledes dengang, end den er i dag. Sprogø-historien har fået markant pressedækning og i denne uge fik filmen også international opmærksomhed, da et tv-hold fra Frankrig tog til Sprogø for at lave en udsendelse i anledning af JOURNAL 64. Filmen har også skabt interesse blandt danskere og turister for at besøge øen og har samtidig skabt åbenhed og motivation for familiemedlemmer til piger, der dengang var institutionaliseret på hjemmet, til at opsøge oplysninger om deres pårørende.

DET HANDLER OM AT FÅ FILM TIL AT LEVE

Når vi på Have Kommunikation arbejder med projekter, er det vigtigt for os, at de ikke går i glemmebogen. Det er derfor vores opgave at finde ind til kernen af projektet og give publikum og de rigtige medier historier, der skaber dialog, og som kan mærkes andre steder end i eksempelvis lattermusklerne eller tårekanalerne.

JOURNAL 64 taler naturligt til mange danskeres interesse, da Zentropas tidligere film i serien har været store successer. Vores arbejde har derfor i høj grad været at være med til at finde den ekstra værdi i filmen, som kunne bringe den længere ud end blot til lærredet. Udover den store værdi det har at bygge film på historiske hændelser, gav JOURNAL 64 os noget ganske særligt i forbindelse med pressearbejdet. Historien om Sprogø har nemlig ikke været kendt af den brede befolkning – indtil nu. Dermed har pressestrategien på filmen blandt andet været at dykke ned i de historier, som kvindehjemmet på Sprogø rummer. Vi allierede os bl.a. med Sprogø-forsker Carsten Egø Nielsen, som gav filmholdet det historiske grundlag om kvindehjemmet, der var brug for under optagelserne, for at komme så tæt på en sand og troværdig filmatisering, som det kunne lade sig gøre – vel og mærke med tanke på, at filmen først og fremmest er fiktion. Denne alliance gjorde det muligt at skabe historier, der havde faglig ballast, og som samtidig kunne tale ind i brugen af de historiske hændelser i JOURNAL 64.

KRITIK ER IKKE NØDVENDIGVIS LIG MED DÅRLIG OMTALE

Når det kommer til brugen af alvorlige historier i filmatiseringer, skal man som oftest træde varsomt, og JOURNAL 64 har også affødt kritik. I en artikel fra Kristeligt Dagblad d. 10. oktober, spørger en kritiker instruktør Christoffer Boe om, hvorvidt Sprogø-historien skulle være fortalt anderledes, og om kvinderne på hjemmet ikke er blevet sat i et forkert lys? Christoffer udtaler: ”Der er store gaver ved enhver fortælling grundet i en historisk begivenhed. Det tenderer en spøjs konstruktion, når man spørger, om det skulle være beskrevet på en anden måde. Var det, at det forblev ubelyst? Nu kommer der i det mindste en dialog”. Og det er netop pointen – dialog. Et projekt vil næppe skabe dialog, hvis ingen siger noget imod. Det er naturligvis en balancegang, men kritik i de korrekte mængder betyder både, at historien vækker følelser, og at der er mulighed for, at historierne vil leve videre på eget engagement.

Have Kommunikations arbejde med at skabe JOURNAL 64-historier er slut, men for nu bliver historierne ved med at leve.