Have kunder stærkt repræsenteret blandt Bodil- og Robertnominerede

2018 har været et godt filmår – også her hos Have Kommunikation.

Vi har været så heldige at få lov til at lave PR og kommunikation for en lang række fantastiske film i løbet af året, og heldigvis er vi ikke de eneste, der synes at vores kunder har lavet nogle gode film.

Det blev især tydeligt i denne uge hvor både Robert- og Bodilnomineringerne blev offentliggjort. Vores kunder var nemlig stærkt repræsenteret på begge nomineringslister.

Topscoreren blandt de Robertnominerede blev Bille Augusts Lykke-Per med 15 nomineringer. Blandt de Bodilnominerede deler Paprika Steens Den Tid på Året og Ditte & Louise af Niclas Bendixen topplaceringen med hver 6 nomineringer.

Robertpriserne uddeles d. 3. februar i Tivoli Hotel og Kongres Center, og den samlede liste af nominerede kan ses her.

Bodiluddelingen finder sted d. 2. marts på Stærekassen. Se den samlede liste af nominerede her.