Have-kunde bliver Danmarks bud på en Oscarkandidat

Thrilleren Den Skyldige af af debutinstruktør Gustav Möller bliver Danmarks bud på bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen 2019. Det offentliggjorde den Danske Oscar-komité d.20.september.

De andre shortlistede film var Bille Augusts Lykke-Per og dramaet Vinterbrødre af instruktør Hlynur Pálmason. Men i sidste ende blev det Den Skyldige produceret af Nordisk Film Spring, som Oscar Komitéens valg faldt på.

“Med sin enkle, stramt komponerede historie har Gustav Möllers ‘Den skyldige’ potentiale til at stå frem i mængden, og det har den allerede bevist. De internationale kritikere har taget godt imod filmen som en original fusion mellem kammerspil og thriller, der holder publikum fanget både med sine overrumplende plottvist og nærgående realisme.”

Sagde Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for komitéen blandt andet om valget af Den Skyldige.

Her hos Have Kommunikation glæder vi os på vores tidligere kundes vegne, og ser frem til at følge filmen på dens videre færd.

Det er herfra op til Oscar-akademiet af afgøre om den danske film bliver én af de fem nominerede i kategorien Bedste Udenlandske film. Det afgøres tirsdag d. 22. Januar 2019.

Læs mere om Oscar-komitéens motiveringen her.