Drømmer du om en fremtid i kommunikationsbranchen?

Kom i praktik hos Have Kommunikation

Fra februar 2019 til juli 2019

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Danmarks førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for både NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv, og du kommer helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden. Vi holder til på et livligt kontor på Nørrebro i København.

Dine opgaver vil typisk bestå i:

  • Udarbejdelse af pressemateriale
  • Koordinering af interviews
  • Opsøgende pressearbejde
  • Research og dokumentation
  • Planlægning og afvikling af pressemøder og -events
  • Assistere med diverse ad hoc opgaver

Under praktikopholdet vil du få masser af ansvar og konkret erfaring, der vil ruste dig til din videre karriere. Du får mulighed for at blive en aktiv del af spændende begivenheder som pressemøder, gallapremierer på film- og teaterproduktioner og afvikling af store awardshows. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk bestående af både journalister, redaktører, kulturaktører, erhvervs- og kommunikationsfolk.

Den ideelle ansøger er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget
  • Dygtig til at skrive
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • God til at snakke i telefon
  • Hurtig til at sætte sig ind i nye projekter

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.

Ansøgning og CV sendes til job@have.dk, og skal være os i hænde senest d. 14. december 2018 kl.12.00. Ansøgningen markeres med “Praktikant København” i emnefeltet.Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!