Blog #12: Skab værdi for dine kunder på sociale medier

Kan ikke leve med dem, og kan ikke leve uden dem. Sådan vil mange mennesker, med stor sandsynlighed, beskrive deres forhold til sociale medier. Men lige meget hvordan man har det dem, er de ikke til at komme udenom, slet ikke i forhold til din virksomhed.

De sociale medier er i høj grad blevet en del af købsprocessen, ikke mindst fordi dit produkt her ikke kun sælges af dig, men også af eventuelle influencers, anbefalinger fra familie og venner ect. Det er derfor essentielt med jævne mellemrum at overveje, om dit indhold på sociale medier er ligeså engagerende og værdiskabende for dine kunder, som det kunne være.    

De nedenstående spørgsmål kan være gode at stille sig selv, når din contentstrategi har brug for en vitaminindsprøjtning.

Hvad er det overordnede mål med dit content lige nu?

Det spørgsmål kan være relevant at stille sig selv både i relation til det samlede indhold på dine platforme, på hver platform enkeltvis, eller på kampagneniveau. Målet kan være forskelligt alt efter hvilken platform, du skal lave indhold til. På LinkedIn handler det måske om at lokalisere nye kunder, hvor det på facebook handler om at holde fast i de gamle og så fremdeles.

 Hvilket content forbinder bedst din kundes behov med din målsætning?

Næste skridt på vejen til at skabe mere engagerede content er at identificere dine kunders behov. Det kan gøres ved at lave et content mission statement. En metode der kan være en brugbar til at skabe en rettesnor for din contentstrategi og -udvikling, og hjælpe dig til at definere, hvad der skal publiceres, for hvem, og hvorfor det vil tale til målgruppen.

Et content mission statement ser overordnet set sådan ud:

  • Our company is where (audience X) finds (content Y) for (benefit Z)

I udfyldt tilstand kunne den se sådan her ud:

  • [kino.dk‘s facebook] is where [filminteresserede danskere] finds [nyheder om aktuelle og kommende film] for [inspiration til biografture og fremtidig underholdning] *

Pointen med et content mission statement er, at du får konkretiseret overfor dig selv, hvilken værdi dit content giver dine læsere – eller hvilken værdi du gerne VIL HAVE, at dit content giver. For det er jo ikke sikkert, at dit content stemmer overens med dit content mission statement, når først du får skrevet det ned. Og det er ofte her læringen ligger. Nemlig at det står sort på hvidt, at der findes en mislyd mellem det content du laver, og det content der giver dine læsere mest værdi. Det handler om at se din platform udefra, og sætte dig i dine læseres sted, og spørge: “hvorfor besøger jeg denne platform?”, “hvad vil jeg gerne vide, når jeg er herinde” og “hvad tager jeg med her fra?”.

 

* jeg har ikke noget indblik i hvad Kino.dk tænker om deres content, dette er blot et eksempel:)