En

Presserum

WE WILL ROCK YOU

18. April 2017

WE WILL ROCK YOU for første gang på dansk

WE WILL ROCK YOU for første gang på dansk

Szhirley, Joey Moe, Niels Olsen, Christoffer Brodersen, Kristine Yde, Nellie Ettison og Anders R. Gjesing har de bærende roller i den danske opsætning af Queen-musicalen WE WILL ROCK YOU, som opføres i Royal Arena og Jyske Bank Boxen til foråret.

Premiere i København:
19. april 2017 i Royal Arena

Premiere i Herning:
18. maj 2017 i Jyske Bank Boxen

 

16 mio. solgte billetter i 28 lande på seks forskellige kontinenter. Det er de tørre tal om én af de sidste 15 års største globale musicalsucceser: Queen-musicalen WE WILL ROCK YOU, som til foråret for første gang opføres med dansk cast - på dansk - i en ny version med sange fra Queens sangkatalog, som ikke tidligere har været med i forestillingen. Det er Live Nation og Langkjær Entertainment, som står bag opsætningen, der får danmarkspremiere i Københavns splinterny arena Royal Arena d. 19. April. Herefter sendes forestillingen til Jylland, hvor den spiller i Jyske Bank Boxen i Herning fra d. 18. maj.

Stærkt dansk cast
Henover efteråret har der været gennemført omfattende auditions for at besætte alle roller til musicalen, og over 400 sangere, dansere, musicalperformere og skuespillere har været til casting på de ikoniske roller som Galileo Figaro, Killer Queen, Scaramouche, Khashoggi og co.

Queens egne Brian May og Roger Taylor har sammen med de erfarne folk bag musicalopsætningen fundet frem til det endelige danske cast med erfarne kræfter i alle de bærende roller. 

 Til den centrale hovedrolle som drømmeren Galileo har holdet bag produktionen valgt sangeren og skuespilleren Christoffer Brodersen. Han er tidligere medlem af vokalgruppen Basix og har medvirket i en lang række musicals som Jesus Christ Superstar, Rent, Miss Saigon og Chess.

Som den kvindelige hovedrollefigur Scaramouche kan publikum glæde sig til at opleve en af Danmarks største kvindelige musicalstjerner, Kristine Yde. Hun har haft hovedroller i bl.a. Mamma Mia! i Tivoli, Disneys Aladdin – The Musical, Disneys Den lille havfrue – The Musical, The Sound of Music og Shubidua – The Musical, og hun har endvidere bl.a. lagt dansk stemme til Anna i tegnefilmssuccesen Frost.

Som musicalens sexede superskurk Killer Queen springer Szhirley for første gang ud i skurkefaget. R&B-sangerinden har tidligere haft hovedrollen i musicalsuccesen Elsk mig i nat og har ligeledes haft roller i bl.a. Shrek the Musical og Den eneste ene – The Musical.

Oprøreren Britney (opkaldt efter Britney Spears) bliver spillet og sunget af hitmageren, sangeren og Voice Junior-dommeren Joey Moe, som vender tilbage til de skrå brædder for første gang siden Grease i Tivoli i 2012. Og i rollen som den kvindelige oprører Oz (opkaldt efter Ozzy Osbourne), vil sangerinden Nellie Ettison fra TV2’s husorkester The Antonelli Orchestra debutere som musicalstjerne.

Som den gamle hippie Pop, der leder efter den dato, hvor rockmusikken døde, har produktionen sikret sig en af landets mest populære skuespillere i skikkelse af Niels Olsen. Og endelig bliver Killer Queens højre hånd, den skumle Khashoggi, som udfører alt det beskidte arbejde, spillet af skuespilleren Anders R. Gjesing.

To teater-gearede arenaer i topklasse
Live Nation og Langkjær Entertainment producerer musicalen, og de har sikret sig, at forestillingen bliver opført i to af de bedste venues i Danmark.

Når Royal Arena åbner i starten af 2017 vil der til store koncerter kunne være omkring 16.000 publikummer. Men arenaen er også designet til at kunne omdannes til musicalteater med op til 4.000 siddepladser. Så når WE WILL ROCK YOU får premiere næste forår, bliver det i Royal Arenas helt nye teateropstilling med optimalt udsyn, god lyd og state-of-the art scenefaciliteter.

I Jyske Bank Boxen i Herning er musicalforestillinger i det helt store udtræk et velafprøvet fænomen. Senest trak musicalen Hairspray fulde huse, og også her kan arrangørerne love en teateroplevelse i særklasse.

Om WE WILL ROCK YOU
WE WILL ROCK YOU blev skabt af Ben Elton i samarbejde med Queen-medlemmerne Brian May og Roger Taylor. Den havde verdenspremiere på Dominion Theatre i London i 2002 og spillede på samme teater i hele 12 år, før den lukkede i 2014, som den længst spillende teaterforestilling på det hæderkronede gamle teater nogensinde.

Siden har WE WILL ROCK YOU været opført over hele verden - fra Australien og Japan over USA, Canada og Mexico til Sydafrika, Brasilien, Tyskland, Spanien, Italien og mange flere.

Selvom musicalen tidligere har lagt vejen forbi Danmark, så er den aldrig blevet opført på dansk. Denne nye opsætning har nemlig dansk dialog, og manden bag bearbejdningen og oversættelsen er ingen ringere end komikeren Lars Hjortshøj. Sangene forbliver dog på engelsk.

Forestillingen rummer et væld af klassiske Queen-numre såsom Bohemian Rhapsody, We Are The Champions, Radio Ga Ga, Killer Queen, Who Wants to Live Forever, Under Pressure og selvfølgelig den uundgåelige titelmelodi, We Will Rock You.

Til den danske opsætning har Live Nation og Langkjær Entertainment helt ekstraordinært fået lov til at inkludere endnu flere Queen-hits, som ikke tidligere har været med i forestillingen.

Handlingen
Vi er i fremtiden. På et sted, der engang hed Jorden. Globaliseringen er komplet. Alle hører det samme musik, går i det samme tøj og tænker de samme ensrettede tanker. Musikken består af boybands og girlbands, og du er en rebel, hvis du er vild med rock. På planeten Mall er alle musikinstrumenter forbudt og det håndhæves af The Ga Ga Cops. Hits er planlagt år i forvejen – intet er overladt til tilfældighederne. Men modstanden vokser og rebellerne tror på, at der engang var en tid, hvor man selv kunne danne bands og skrive sange. Rygterne siger, at der stadigvæk findes instrumenter på planeten Mall. Rebellerne leder efter den sagnomspundne guitar, der engang tilhørte en fænomenal, og meget langhåret, guitargud. Men The Ga Ga Cops leder også efter guitaren…  

WE WILL ROCK YOU har premiere i Royal Arena 19. april og spiller frem til 7. maj 2017. Forestillingen tager derefter videre til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor den opføres 18.-21. maj.

Se bagerst:

  • Fakta om WE WILL ROCK YOU i Royal Arena og Jyske Bank Boxen
  • Profiler på hovedcast

Læs mere på www.wwry.dk

 

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:

Michael Feder // 22 43 49 42 // michael@have.dk

Fakta om WE WILL ROCK YOU i Royal Arena og Jyske Bank Boxen

Rolleliste

  • Galileo – Christoffer Brodersen
  • Scaramouche – Kristine Yde
  • Killer Queen – Szhirley
  • Britney – Joey Moe
  • Buddy – Niels Olsen
  • Oz – Nellie Ettison
  • Khashoggi – Anders R. Gjesing

 

Det kreative team

  • Instruktør: Uwe Petersen (DE)
  • Koreograf: Philip Comley (UK)
  • Musical Director: Pablo Navarro Stuart Morley (BR)
  • Musical Supervisor: Stuart Morley (UK)
  • Executive creative producer: Thomas Langkjær
  • Produceret af: Live Nation og Langkjær Entertainment
  • Skrevet af: Queen og Ben Elton
  • Dialog bearbejdet og oversat til dansk af: Lars Hjortshøj

 

Øvrige fakta

  • Spillesteder:
    • København: Royal Arena, Hannemanns Allé 18, 2300 Kbh. S (Ørestad)
      Læs mere på www.arenacphx.dk
    • Herning: Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7, 7400 Herning
      Læs mere på www.mch.dk
  • Spilleperiode: Royal Arena: 19. april – 7. maj 2017. Jyske Bank Boxen: 18.-21. Maj 2017
  • Spilletider: Onsdag-torsdag: Kl. 20.00. Fredag kl. 17.00 og 21.00. Lørdag kl. 16.00 og 20.00. Søndag kl. 15.00.
  • Billetpriser: 465-625 kr.
  • Billetbestilling: Ticketmaster.dk

 

Trivia om musicalen WE WILL ROCK YOU

  • 16 millioner solgte billetter
  • Har været opført i 28 lande verden over
  • Er baseret på sangene af Queen og en bog af Ben Elton
  • WE WILL ROCK YOU blev første gang opført i 2002 på Dominion Theatre i London
  • Musicalen er den længst spillende teaterproduktion nogensinde på Dominion Theatre med over 4500 forestillinger.
  • Musicalen har spillet på seks forskellige kontinenter
  • Alene i London er der blevet solgt 6,6 millioner billetter til forestillingen
  • Musicalen har bl.a. spillet i Sydney, Las Vegas, Tokyo, Johannesburg, Hong Kong, Milano og Moskva.
  • WE WILL ROCK YOU har vundet og er blevet nomineret til adskillige priser i både England og Canada.
  • Musicalen var planlagt til at spille syv uger i Toronto, men endte med at spille i 61 uger for over 700.000 tilskuere og blev estimeret til at have bidraget med et økonomisk boost til Toronto på $180 mio.
  • Sangen ”We Will Rock You” blev skrevet af Brian May tilbage i 1977.
  • Hollywood-skuespiller Robert De Niro er producer på musicalen sammen med blandt andet de to bandmedlemmer fra Queen Brian May og Roger Taylor.
  • Historien bag We Will Rock You er inspireret af  ’Bohemian Rhapsody ’
  • Billet nr. 1 million blev købt af en bedstemor på 61 år, der skulle ind og se showet med sit oldebarn på 4 år – viser musicalens brede appel

 

Profiler på hovedcast

Christoffer Brodersen (Galileo)


Christoffer Brodersen er uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia og har medvirket i et hav af musicals og shows blandt andre rock’n’roll musicalen Be-bob-a-lula på Aarhus Teater, Walmanns Salonger i Cirkusbygningen og Rent på Fredericia Teater. I 2007 deltog han som solist i Melodi Grand Prix og blev samme år optaget i vokalgruppen Basix og turnerede i en årrække med gruppen i DK, Europa og USA. I 2014 forlod Christoffer Brodersen Basix og har siden medvirket i flere musicals og teaterkoncerter, bl.a. som amerikaneren i Chess (Silkeborg Musikteater) og Enjolras i Les Miserables (Aarhus Teater). Senest har han spillet den mandlige hovedrolle som soldaten Chris i Nørregadeteatrets opsætning af Miss Saigon (2016).

 

Kristine Yde (Scaramouche)

Kristine Yde er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2008. Hun har siden da spillet hovedroller som havfruen Ariel i Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical (Operaen, Fredericia Teater), Kathy Selden i Singin’ in the Rain (Det Ny Teater), Sille i Shubidua - The Musical(Fredericia Teater), Jasmin i Disneys ALADDIN – The Musical (Fredericia Teater, Operaen), Inga i Mel Brooks' Young Frankenstein (Fredericia teater), og i 2011 modtog hun Reumerts Talentpris for rollen som datteren Sofie i Mamma Mia! (Tivoli).  Man har endvidere kunnet opleve Kristine i rollen som Søs i musicaludgaven af Far til Fire – Til Julebal i Nisseland(Tivoli), Julie i Mirakel (Det Kgl. Teater), og senest på Folketeatret i rollerne Jum Jum i Mio min Mio og Laura i det tragi-komiske drama Min Far. Også i tegnefilmens verden kan man møde Kristine – bl.a. som den danske stemme bag Prinsesse Anna i Disneys succesfulde filmklassiker Frost. Til foråret kan man også opleve Kristine i Hitchcock's gyserkomedie De 39 trin i Tivoli.

Szhirley (Killer Queen)

Szhirley Nova Beanca Rokahaim, kendt som Szhirley, er sangerinde og forfatter. Hun debuterede som sanger i 1996 med R&B-albummet I’m coming, hvor debutsinglen 

Please Me var P3’s uundgåelige i 1996. Hun var i en årrække sangerinde for Den Gale Pose, og blev det fjerde og eneste kvindelige medlem af gruppen, som turnerede landet tyndt i slut 90´erne/start 00´erne, med kæmpe hits som Den Dræbende Joke ogSpændt Op Til Lir. Hun sang med på duetterne Dont Look for Love og I Close My Eyes and Think of You i Susanne Biers film Den Eneste Ene. Desuden har hun medvirket i musicals som Den Eneste Ene- The musical (2005), West Side Story (2006), Elsk mig i nat (2009-2012) og Tam Tam revyen(2014-2015). Hendes andet soloalbum Hjerter Dame udkom i 2008. Senest har Szhirley udgivet bogen Charlie på musiklejr (2015) og albummet Timeglas(2016).

Joey Moe (Britney)


Joey Moe er pop- og R&B-sanger, sangskriver og producer. Han debuterede med albummet MoeTown (2006) og har gennem årene modtaget mere end 35 guld- og platinplader takket være landeplager som ’Yo-Yo’, ’Million’’Klar På Mig Nu’, og før sommer udgav han sit nok største hit til dato ’Smukkest på en Søndag’. Joey Moe har gennem årene gennemgået en enorm musikalsk udvikling, og som en af Danmarks største popstjerner spillede han så sent som i oktober to udsolgte koncerter i DRs koncerthus.  Joey Moe har én gang tidligere medvirket i en musical – den succesfulde opsætning af Grease i 2012 i Tivolis Koncertsal.

Nellie Ettison (Oz)


Nellie Ettison er sangerinde,  sangskriver og producer indenfor jazz, pop og Rhytm’n’Blues. Hun er bedst kendt som sanger i bandet The Antonelli Orchestra, som er TV2’s Vild med Dans og Så det synger’s faste husorkester.

Niels Olsen (Pop)


Niels Olsen er skuespiller og har medvirket i utallige film, teaterforestillinger og musicals gennem tiden. Niels Olsen er uddannet fra Statens Teaterskole i 1987 og fik for alvor sit gennembrud i programmet "Den gode, den onde og den virk’lig sjove" (1990), "Så hatten Passer" (1991 ), samt de mange spillefilm han har medvirket i. De fleste kender dog Niels Olsen fra “Cirkusrevyen", hvor han har medvirket syv gange, og "Ørkenens Sønner”, hvor han er den Stortalende mester. Af film har Niels Olsen blandt andet spillet med i Den Eneste Ene, Brødre, Det store Flip, Solkongen, Elsker dig for evigt samt Min søsters børn-filmene og seks af de nye Far til Fire-film. På TV har han medvirket i mange satireudsendelser (senest Live fra Bremen), impro-programmet “Rundt på gulvet” og dramaserierne Rejseholdet og Krøniken på DR1.Han har derudover lagt stemme til et hav af familie- og tegnefilm inkl. Stuart Little, Monsters Inc, Find Nemo, Bjørnebrødre 1 og 2, Monsters University, Big Hero 6, Find Dory og mange flere.  Indenfor musicals har han spillet Kaptajn Klo i Peter Pan på Det Ny Teater, Niller i Den eneste ene - The Musical i Forum, Shrek i Shrek The Musical, også i Forum  og senest Tivolirevyen Tam Tam (2014 og 2016). 11. november starter Niels Olsen landsdækkende turne med Hatten Rundt, og til februar er han aktuel i krimikomedien De 39 trin i Glassalen i Tivoli.

Anders R. Gjesing (Khashoggi)


Anders R. Gjesing er dansk skuespiller, der har været med i flere store musicals og teaterforestillinger. Han har blandt andet spillet hovedrollen som Jesus i Jesus Christ Superstar (2011), Skammerens Datter (2012), Legally Blond – The Musical (2013) og senest medvirket i Nørregade Teatrets musical Miss Saigon(2016).

 

    Vælg projekt

    1
    1. th
    9
    99 lyserøde elefanter
    A
    AIR FRANCE KLM
    Al Jarreau & Joe Sample
    Alle for tre
    Alle veje fører til Vojens
    Aminas Breve
    AMoC
    Anden 25
    Anders And & Co.
    Anders Matthesen
    André Rieu
    ANIMOK
    Anne Grete Rose
    Anne Louise Hassing
    ANNIE GET YOUR GUN
    Art Nordic
    Artbeat Prisen
    AT ELSKE PIA
    Avenue Q
    Aveny-T
    B
    Ballerina
    Barberen i Sevilla
    Berrit Kvorning
    Betty Nansen Teatret
    BIG BANG musical
    Black Rider
    Blixenprisen
    Bodilprisen
    Bora Bora
    BORG
    Brorfelde Observatorium
    Børnehjertefonden
    Bådteatret
    C
    Carl Nielsen
    Caroline Henderson
    Change
    CHESS
    Chicago
    Christian Bitz
    Christian Have
    City Singler
    Concerto Copenhagen
    Copenhagen Chamber Music Festival
    Copenhagen Film Fund
    Copenhagen Opera Festival
    Copenhagen TV Festival
    Copenhagen Winter Games 2017
    CPH Culture
    CPH STAGE
    CPH:LITT
    Creative Business Cup
    CSB Island Entertainment
    CSB Island Entertainment og PH Entertainment
    CSR Awards
    D
    DanseDrømme
    Dansekapellet
    Dansk Danseteater
    Dansk Filmskat
    Dansk Folkehjælp
    Dansk kunstnerråd
    DARLING
    Deluca Film
    DEN ANDEN SIDE
    DEN BEDSTE MAND
    Den Dansk-Tyske Region
    Den Gamle By
    Den Hirschsprungske Samling
    Den Lille Havfrue
    Den Ny Opera Esbjerg
    Den Nøgne Sandhed
    DEN SKALDEDE FRISØR
    Den Vestdanske Filmpulje
    Dennis Knudsen
    Det fede singleliv
    Det Kongelige Teater
    Det Ny Teater
    Die Wikinger
    Dirch
    Dirch Passer Festival
    Dirty Dancing
    Discount Drama
    Disney
    Disney On Ice
    Disneyland Paris
    Disneys ALADDIN
    DU FORSVINDER
    Dukkepartiet
    E
    Efter Brylluppet
    Ein Sommer In Dänemark
    Ekko Shortlist Awards
    Eliten
    Emma og Julemanden
    Empire Campus
    En Chance Til
    EN DU ELSKER
    En Frygtelig Kvinde
    En Kongelig Affære
    EUTOPIA
    Eventyrteatret
    F
    Festspillene i Bergen
    Fjord&Bælt
    FLASHDANCE THE MUSICAL
    Flyvende Grise
    Folketeatret
    Folketeatret nørregade
    Foreningen Danske Teaterjournalister
    Fredericia Teater
    Frederiksbergfonden
    Frederiksbergmuseerne
    Frederikssund Vikingespil
    Fregatten Jylland
    Frihedskampens Frednings- og Mindefond
    Frivillighedens Dag
    Frozen Summer Fun
    G
    Generation Handball
    Geomuseum Faxe
    Gerlev
    Gibbons & Geisnæs Film
    Globus Film APS
    Godnat Albert
    Grand Prix-sangbogen
    Grease
    Green Day’s American Idiot
    Grøn Koncert
    GUD TALER UD
    Guldagergaard International Ceramic Research Center
    H
    Hammershus Fair Trade Concert
    Hans Christian Andersen Literature Award
    Hans Christian Andersen Litteraturpris
    Have Kommunikation
    Heartland Festival
    Herlev Hospital
    Herning Kirkes Drengekor
    Hey Jude
    Hjerteforeningen
    Hodja fra Pjort
    Horsens Ny Teater
    Hotel Pro Forma
    House of Fairytales
    HÅBETS AKTIE
    I
    I blodet
    I love musicals 2
    Idealisten
    Interactive Culture Explorers
    INTO THE WOODS
    J
    Jagten
    Jazzhus Montmartre
    Jeg går i sort: Johnny Cash på dansk
    JekYLL & HYDE THE MUSICAL
    Job-Banken.nu
    Joe Tech
    JOURNAL 64
    Jødisk Kulturfestival
    Jørn Møllers Legepris
    K
    Kamoli FIlms
    Karise Permatopia
    Kaspar Rostrup
    Klampenborg Galopbane
    Klassefesten 3
    KLINT
    KLOKKEREN FRA NOTRE DAME - The Musical
    Klovn Forever
    Kongens Togt
    Konstellationer
    KONTRAST by Dennis Knudsen
    Kronos Kvartetten
    KulturERrhverv
    KULTURHAVN
    Kulturmødet
    Kulturprinsen
    Kvinden i buret
    Københavns Middelaldermarked
    L
    Lars Hjortshøj
    Lars Von Trier
    Lauritzen Fonden
    Legeskibet
    Les Miserables (filmversion)
    Lev Stærkt
    Lighthouse X
    LIZZIE
    Losers United
    Love Never Dies
    Lykketrold Fundraiser
    M
    Made In Space
    Made in Aarhus
    Malk de Koijn
    Maria & Mohammed
    MARTYRMUSEUM
    Min søsters børn i Afrika
    Min Søsters Børn og guldgraverne
    Miraklet
    Mogens Dahl Kammerkor
    More.Creative
    Morten Ankarfeldt
    Mosaiske.dk
    Mungo Park Kolding
    MusicalDanmark
    Musikhuset Aarhus
    Musikteateret Holstebro
    Mænd & Høns
    N
    Naturama
    n
    new creations
    N
    NEXT ZONE
    Nicolai Moltke-Leth
    NIPS
    Nordic Factory
    Nordic Network
    Nordisk Film Live
    Nordisk Film Prisen
    Nordiske Scenekunstdage
    Nøddeknækkeren på Docken
    Nørrebro Teater
    O
    Odense International Film Festival
    Odin Teatret
    Ofelia Plads
    OFF 17
    Off Off/Production
    OFF16
    Olsen Banden vender hjem
    Os der elsker film
    Out of Africa
    Outdoor Sydfyn
    Ove Sprogøe Prisen
    P
    Peter Mygind
    PIVOT DANCE COMPANY
    Publicistprisen
    R
    Radio24syv
    Ragusa Blond
    Rainy Days And Mondays
    Revymuseet
    RFK
    Rolling Stones Teaterkoncert
    Ronja Røverdatter
    Roskilde Airshow
    Rotary
    S
    SACRE
    Samsung Live
    Sangens Hus
    Sanne Søndergaard
    SARAH
    Saturday Night Fever
    Scenografidk
    Secret Hotel
    SEEBACH
    SF film
    SHREK - The Musical
    Shu-bi-dua The Musical
    Sigurd fortæller Danmarkshistorie
    Skammerens Datter
    Skive Kommune
    Skovgaard Museet
    Skulpturlandsby Selde 2017
    SNE
    Sostrup Slot og Kloster
    Spoken Word Festival
    SPRINGFESTIVAL
    Spøttrup Borg
    STEREO
    Stevnsfortet
    Stjernenykkerrevyen
    Studenter-Sangforeningen
    Svend Prisen 2016
    Svend Prisen 2017
    T
    TEAM HURRICANE
    Teater GROB
    Teater Hund
    Teater Katapult
    Teater Reflektion
    Teater Tugt
    Teatret st. tv
    Teatret ved Sorte Hest
    THE COCKA HOLA COMPANY
    The Danish Girl
    The Lumen Prize 2017
    The Murmur
    The Night Manager
    The One and Only Company
    THE PRINCE OF EGYPT
    THE SALVATION
    The Sound of Music
    The Standard
    Thure Lindhardt
    Ticket4
    Tine Bryld
    Tine Rehling
    Tivoli Friheden
    Toolbox Film
    Tor Nørretranders
    Trap Danmark
    Tutankhamon - Graven og skattene
    U
    Udspring
    UNDERCOVER
    UNDERVERDEN
    Universal Music
    V
    Viborg Kommune
    Viborg Museum
    Viborg på Toppen
    W
    Wallmans
    WE WILL ROCK YOU
    WELL COME
    Wulffmorgenthaler
    X
    X Factor
    Xperience Leadership
    Z
    Zentropa
    Å
    Åbne Scener
    Årets Reumert
    A
    Aarhus 2017
    Aarhus Teater