Caroline står for udvikling af digitale content-planer for vores kunder med særligt fokus på udvikling og produktion af video-content og udgør dermed en del af den digitale afdeling hos Have Kommunikation.

Caroline har tidligere arbejdet med PR og social media management og har derfor indsigt i, hvordan video-content bliver en del af en samlet fortælling.

Caroline er uddannet Cand.mag. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, hvor hun har specialiseret sig i tværmedial kommunikation. Ved siden af studiet har hun arbejdet med digital content- og videoproduktion for bl.a. Nimbus Film, det digitale bureau Plant og Københavns Universitet.