Fra lokal event til landsdækkende kulturbegivenhed – vi fejrer seks år med Kulturmødet

Det varierer meget, hvornår i processen vi bliver en del af et projekt, men på Kulturmødet har vi været med fra den spæde begyndelse. Vores samarbejde med Kulturmødet begyndte nemlig i 2013, hvor den første udgave af det, som i dag er Danmarks mest markante, debatskabende kunst- og kulturbegivenhed, blev afviklet på Mors.

Dengang leverede vi en klassisk PR-indsats, som typisk består af udarbejdelse af pressemateriale og et opsøgende pressearbejde, herunder udvikling af pressevinkler og koordination af interviews. Over årene har samarbejdet vokset sig større og tættere, så vi i 2018 også bistår Kulturmødet med bl.a. videoproduktion, strategisk planlægning og etablering af mediesamarbejder.

Kulturmødet 2018 finder sted den 23.-25. august i Nykøbing Mors. Årets tema er netop blevet offentliggjort og er ’At bygge bro’.

Læs mere her.