VI SØGER PRAKTIKANTER

Vi søger fra 1. februar en PR og en digital praktikant til vores kontor i København og en PR praktikant med digitalt flair til vores kontor i Aarhus.


BRÆNDER DU FOR AT KOMMUNIKERE KUNST, KULTUR OG ERHVERVSLIV?

KOM I PRAKTIK HOS HAVE KOMMUNIKATION I KØBENHAVN.

Fra 1. februar 2018 til 1. august 2018

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv. Du er med bag om scenen ved stort anlagte prisuddelinger. Du står på den røde løber ved film- og teaterpremierer. Samtidig kommer du helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til private virksomheder, NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden.

Til hverdag befinder du dig på bureauets livlige hovedkontor, som ligger på Nørrebro i København. Her indgår du på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil typisk bestå i følgende:

  • Udarbejdelse af pressemateriale
  • Koordinering af interviews
  • Opsøgende pressearbejde
  • Research og dokumentation
  • Planlægning og afvikling af pressemøder og -events
  • Assistere med diverse ad hoc opgaver

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk bestående af både journalister, redaktører, kulturaktører, erhvervs- og kommunikationsfolk.

Det afgørende er, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget
  • Dygtig til at skrive
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • God til at snakke i telefon
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter

Herunder kan du se en række projekter, som du eksempelvis kan komme til at arbejde med.

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.

Ansøgningen skal sendes senest den 20. november 2017 til projektleder Alette Castenschiold på alette@have.dk Samtaler afholdes i december.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bodilprisen
Danmarks ældste filmpris, som er blevet uddelt siden 1948. Vi står for konceptudviklingen og afviklingen af det store show – såvel som kommunikationsarbejdet både forud for, under og efter showet.

Heartland Festival
Vi har været med fra den fynske festivals første år. Vi har både stået for kommunikationsindsatsen forud for festivalen og håndteringen af pressen undervejs.

Air France-KLM
Gennem mere end tre år har vi været fast PR-partner for det fransk-hollandske luftfartsselskab. Vi kommunikerer både nye destinationer og organisatoriske ændringer – såvel som historier om, hvordan man kommer flyskræk til livs og bedst rejser med småbørn, samt populære myter om at flyve.

Aarhus Teater
Det største teater i Danmarks næststørste by er en mangeårig samarbejdspartner. Vi har blandt andet hjulpet teatret med en reorganisering af teatrets kommunikation og marketing samt udviklingen af et koncept for indtagelsen af Bispetorv, den historiske plads foran teatret.

Prinsen af Egypten
Vi står for kommunikationen af verdenspremieren på musicalversionen af DreamWorks tegnefilmsucces The Prince of Egypt. Musicalen får verdenspremiere på Fredericia Teater den 6. april 2018 og spiller efterfølgende i København.

Dansk Folkehjælp
Julehjælp, feriehjælp, sommerkoncerter i Knuthenborg Safaripark – og en solid placering af fattigdom i Danmark på mediernes dagsorden. Det er blandt de historier, vi gennem mange år har samarbejdet med Dansk Folkehjælp om at formidle.

X Factor
Vi har igennem 7 sæsoner stået for pressehåndteringen af det populære underholdningsprogram X Factor på DR1 og har igen i år fået opgaven af det, der bliver den sidste sæson for DR. Her er vi indover alt fra medietræning, det opsøgende pressearbejde, afvikling af pressemøder og finalen.

 

BRÆNDER DU FOR AT KOMMUNIKERE KUNST, KULTUR OG ERHVERVSLIV PÅ SOCIALE MEDIER?

KOM I PRAKTIK HOS HAVE KOMMUNIKATION I KØBENHAVN. VI SØGER LIGE NU EN PRAKTIKANT TIL VORES DIGITALE TEAM.

Fra 1. februar 2018 til 1. august 2018

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv. Du er med bag om scenen ved stort anlagte prisuddelinger. Du står på den røde løber ved film- og teaterpremierer. Samtidig kommer du helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til private virksomheder, NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden.

Til hverdag befinder du dig på bureauets livlige hovedkontor, som ligger på Nørrebro i København. Her indgår du på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil typisk bestå i følgende:

  • Assistere vores digitale team der består af en rådgiver og en videojournalist
  • Administrere og udvikle content til Have kommunikations Facebook, Instagram og LinkedIn-konti
  • Dække premierer og andre events på Have Kommunikations egne sociale medier
  • Forfatte vores nyhedsbrev og blogs
  • Assistere under videooptagelser
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Research

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk.

Det afgørende er, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget, det digitale og sociale medier
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • Kan overholde deadlines og føre opgaver til dørs
  • En team player der ikke er bange for at tage fat
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter
  • Detaljeorienteret og grundig
  • Dygtig til at skrive
  • Praktisk anlagt

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.
Ansøgningen skal sendes til projektleder Alette Castenschioldalette@have.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

BRÆNDER DU FOR AT KOMMUNIKERE KUNST, KULTUR OG ERHVERVSLIV?

KOM I PRAKTIK HOS HAVE KOMMUNIKATION I AARHUS.

Start: Foråret 2018

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant med flair for digitale medier, der har lyst til at blive en del af vores team i Aarhus.

Til hverdag befinder du dig i et inspirerende og livligt miljø i Filmby Aarhus, hvor bureauets kontor har til huse. Her indgår du i et team med projektleder Hannah Oxenvad Svarrer og projektleder Natasha Holst Bülow. Kontoret i Aarhus har eksisteret i snart tre år og har siden sin start haft en bred portefølje, der blandt andre tæller Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, komiker Sanne Søndergaard, Moesgaard Museum, Mungo Park Kolding, Skovgaard Museet, Skive Kommune, Musikhuset Aarhus, Aarhus Teater, BORA BORA og mange flere.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du altså et helt unikt indblik i det danske kultur – og erhvervsliv samt mulighed for at opbygge et stærkt branchenetværk.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af presse- og kommunikationsarbejde, men der vil også være mulighed for, at du kan udfolde dig digitalt.

Du vil bl.a. være med til at løse opgaver som:

  • Udarbejdelse af pressemateriale
  • Opsøgende pressearbejde til magasin- og dagspressen
  • Koordinering af interviews
  • Afvikling af arrangementer, hvor pressen skal plejes
  • Produktion af video til SOME
  • Pressedokumentation
  • Research
  • Diverse ad hoc opgaver

Det er afgørende, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget og for digitale trends
  • Dygtig til at skrive
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • Praktisk anlagt
  • Detaljeorienteret og grundig
  • En team player, der ikke er bange for at tage fat
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter
  • Kan overholde deadlines og føre opgaver til dørs

Praktikstillingen er for 3. semesterstuderende.
Ansøgningen skal sendes til projektleder Natasha Holst Bülow // natasha@have.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.