Nu kan du indstille kandidater til Artbeat Prisen 2018

Torsdag den 22. marts 2018 på teatret Sort/Hvid bliver Artbeat Prisen 2018 uddelt. Det sker, når vi i samarbejde med Spar Nord Fonden afholder prisshowet for sjette år i træk. Formålet med Artbeat Prisen er at hylde de personer og projekter, som gør en særlig indsats for at forny formidlingen af kunst og kultur herhjemme og af danskere i udlandet.

Du kan selv få indflydelse på, hvem der løber af med de tre priser, Hovedprisen, Særprisen og Talentprisen. Det kan du gøre ved at indstille dem, som du mener, fortjener en ekstra anerkendelse for deres indsats for det danske kulturliv de seneste 12 måneder.

Man kan indstille kandidater til Artbeat Prisen 2018 her.