Få et smugkig på den kommende Olsen Banden-særudstilling

Næste år er det 50 år siden, at den første film om Egon, Benny og Kjeld, også kendt som Olsen Banden, havde premiere. Det markerer Nordisk Film med en særudstilling, hvor man i alle weekender i 2018 fra den 6. januar vil kunne gå på opdagelse i det folkekære univers.

Her kan man blandt andet besøge Yvonnes velkendte stue og mange af de andre kulisser fra de 14 spillefilm, som har lokket danskerne i biografen og hen foran tv-skærmene siden 1968. Alt i alt vil udstillingen bestå af mere end 100 forskellige genstande fra filmene såsom Yvonnes karakteristiske marguerithat og flere af Egons geniale planer.

Vi har stået for PR-indsatsen og lavet Facebook-annoncering for at skabe ekstra opmærksomhed om den 400 m2 store udstilling – og så var vores videohold også et smut forbi Studie 4 hos Nordisk Film forleden, hvor de fik et smugkig på den kommende udstilling.

Læs mere om særudstillingen her