Erfaren projektleder indenfor pressehåndtering af kulturprojekter søges

Have Kommunikation er Danmarks førende kommunikationsvirksomhed inden for kultur. Vi kører pressekampagner på store og små projekter, fra teater og shows over film og tv til festivaler, debatmøder, events, prisuddelinger og udgivelser. Til at styrke vores presseteam søger vi nu en erfaren projektleder med erfaring som presseansvarlig indenfor film, tv eller teater.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Du vil blive ansvarlig for pressehåndteringen af en række store projekter i samarbejde med ledelsen.
  • Du skal dagligt lave proaktivt og reaktivt pressearbejde samt rådgive samarbejdspartnere.
  • Du skal udarbejde pressestrategier på forskellige typer projekter.
  • Du skal udvikle pressevinkler, -historier og –events, der bidrager til at synliggøre projekterne positivt i pressen.
  • Du skal skrive nyheder og pressemateriale om små og store nyheder, projekter og initiativer.
  • Du har kundeansvaret og skal tage møder og proaktivt sørge for at være synlig og serviceminded overfor kunderne.
  • Du skal uddelegere opgaver til kolleger samt være beredvillig til at modtage opgaver fra kolleger.

Vores forventninger:

  • Du har min. 3-4 års erfaring som presseansvarlig på større kulturprojekter. Vi vil især lægge vægt på erfaring med filmområdet.
  • Som projektleder forventer vi, at du er struktureret, effektiv, initiativrig og en robust kollega, som kan bevare overblikket i travle perioder. Du skal kunne overholde deadlines samt lede og drifte projekter fra start til slut.
  • Du kan arbejde løsningsorienteret og selvstændigt i en omskiftelig og varieret hverdag, men du kan også opsøge støtte og sparring, når det er nødvendigt.
  • Du har et stærkt netværk blandt kulturjournalister.
  • Du har et stærkt blik for den gode pressehistorie.
  • Du skriver gode og flydende pressemeddelelser.
  • Du har forståelse for de sociale medier og er god til at se synergi og koblinger mellem traditionelle og sociale medier.
  • Du har gåpåmod, er nysgerrig og fleksibel.
  • Du er stærk social og god til at aflæse situationer.
  • Du er en teamplayer, der sætter pris på at løse opgaver i fællesskab med kollegaer, samarbejdspartnere og leverandører.

Vi tilbyder:

  • En sjov, inspirerende og meget varieret hverdag.
  • Spændende, højprofilerede, sjove og vigtige kunder og projekter inden for kunst, kultur og underholdning.
  • Et unikt indblik i det kreative erhvervs mange facetter med daglig kontakt til nogle af landets dygtigste kunstnere og ildsjæle involveret i film, tv, teater, shows, musik, festivaler m.m.
  • Uformel og hyggelig arbejdsplads med gode kolleger, der brænder for kultur og for deres arbejde.
  • Stor frihed under ansvar.
  • Gode muligheder for at præge dagligdagen og måde vi samarbejder på.

Formalia:

Ansættelsen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Løn og vilkår efter aftale og kvalifikationer. Ansøgningsfristen er den 25. juni kl. 12.00, og der holdes løbende samtaler.

Send din ansøgning samt CV til job@have.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Johanne Asingh på johanne@have.dk

Alle uanset alder, køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Om Have Kommunikation

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst, kultur og underholdning, og vi er i dag Danmarks førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Vi arbejder med de største kulturbrands i Danmark – og de nyeste, skæveste og mest interessante kulturaktører. Vi arbejder med det helt store udtræk – de store film, teaterproduktioner, shows, festivaler og tv-programmer – og smal, eksperimenterende, nyskabende, debatterende og dagsordensættende kunst og kultur. Vi støtter projekter, der vil gøre en forskel – for mange eller få. Og vi støtter projekter, der er skabt med hjertet.

Læs mere om Have Kommunikation her