Blog #2: Fremtidens Kulturjournalistik – Et nyt kapitel

Kulturjournalistikken er en presset størrelse. Mediebilledet og distributionsstrukturen har ændret sig voldsomt i de senere år. De sociale medier er blevet allestedsnærværende, og har skruet gevaldigt på brugerens forventning om bugnende mængder af gratis, let tilgængeligt nyhedsstof. Samtidig er nyhedsdistributionen blevet allemandseje, og har du en facebookprofil kan du nærmest kalde dig kulturjournalist, og nå en ligeså stor målgruppe som ethvert etableret medie.

Isoleret set er det positivt at flere og flere har lyst til, og mulighed for, at blande sig i kulturdebatten. Vi må bare ikke ende der, hvor et hurtigt nedfældet facebookopslag sidestilles med en gennemarbejdet kulturjournalistisk artikel, og clicks, likes og delinger bliver endemålet for den journalistiske vinkling i sig selv.

Hvorfor kulturjournalistik?

I en tid hvor alle medier er trængte og landets kulturredaktioner bliver mindre og mindre, er det vigtigt at holde fast i hvad den kvalificerede kulturjournalistik kan – og hvad vi potentielt set står til at miste. Den er ikke kun til gavn for kulturlivet, men også for samfundet som helhed. Den reflekterede, mangfoldige og engagerende kulturjournalistik har potentiale for at åbne et kunstværk for os, gøre det større og udfolde de indsigter og debatter, som kunsten skaber for den brede offentlighed og dermed virke samlende.

Men denne type kulturjournalistik kræver fordybelse og viden, og dermed også tid og ressourcer. Alt sammen en luksus vor tids mediehuse ikke har råd til at tage sig, når brugerne flygter, og internettet dikterer hurtigere og hurtigere nyhedsformidling.

Vel vidende om det pres den indholdsrige og kvalitetsbaserede kulturjournalistik befinder sig under, søsatte Have Kommunikation i foråret 2016 et samarbejde med Aarhus 2017, Region Midtjylland og Aarhus Teater om at ’Gentænke kulturjournalistikken’.

Projektets første fase

Projektets første fase bestod kort sagt i at blive klogere på casen. Igennem fire workshops om henholdsvis journalistik på sociale medieplatforme, livejournalistik, animeret journalistik og klassisk kulturkritik indsamlede vi viden og indsigter fra sagens tættest implicerede parter, nemlig kulturjournalister, -forskere og aktører fra det danske kulturliv.

De fire workshops resulterede i udarbejdelsen af et egentligt manifest for gentænkning af kulturjournalistik, som sidenhen blev afsæt for en debat på nationalt niveau på Kulturmødet på Mors i august 2016.

I manifestet opridses fem hovedpunkter, hvormed kulturjournalistikken med fordel kan gentænkes. De lyder i korte træk som følger:

  • Gentænk produktionskredsløbet – mere kvalificeret indhold: Kulturinstitutionerne skal blive deres egne nyhedsmedier. De skal ikke bedømme sig selv, men tematisere sig selv og de værdier og perspektiver, der ligger i deres aktiviteter.
  • Gentænk samarbejdsformer – den kulturelle offentlighed er et fælles anliggende: Der skal etableres et tættere samarbejde mellem mediehuse og institutioner om både indholdsudvikling og distribution.
  • Gentænk uddannelsen – man skal kunne uddanne sig til kulturjournalist
  • Gentænk de digitale formater – et nyt kulturjournalistisk format på Facebook: Nye tekniske muligheder definerer nye formater, så hvis ikke fremtidens kulturjournalistik skal basere sig på likes og hurtige kommentarer, skal der etableres et substantielt kulturjournalistisk format til Facebook.
  • Gentænk kritikken i mange formater: Kunsten og kritikken hænger uløseligt sammen. Derfor skal der udvikles nye formater for kritisk bedømmelse, refleksion og oplysning. Nye liveformater, nye digitale formater og nye formater til de gamle analoge medier.

—> Download det samlede manifest her

Projektets anden Fase

Herefter var projektet modent til at afprøve nogle af teserne i “virkeligheden”. Det blev startskuddet til næste led i projektet, nemlig pilotprojektet Gentænk Teateranmeldelsen.

Her blev otte grønne anmeldere sendt på gaden i det ærinde at gøre op med den gængse anmeldelse, og gentænke den i form og indhold. Med Aarhus Teaters repertoire som testcase blev anmelderkorpset stillet overfor en række benspænd, som eksempelvis at én anmeldelse skulle være videobåret, en anden skulle laves med en smartphone og så fremdeles. Som resultat leverede anmelderkorpset både emojianmeldelser, videoanmeldelser, podcasts, live-tweets fra teatrets bagerste rækker, og ligefrem live-streaming fra teatret igennem app’en Jodel, så alle i en radius af 10 km kunne følge med. Hele vejen igennem projektet blev anmelderne undervist af fagligt kvalificerede undervisere fra DMJX og anmeldelserne vurderet og diskuteret.

Omend projektet ikke mundede ud i et decideret flyvefærdigt anmelderformat bibragte det spændende nye indsigter i mulighederne for at skabe velfunderede, kvalificerede anmeldelser ved hjælp af nye formidlingsformater – hvis man ellers tør.

International konference om Kulturjournalistikkens fremtid

Kulturjournalistik i nye medier var ligeledes et omdrejningspunkt på den internationale konference Gentænk Kulturjournalistik, der løb af stablen på Aarhus Teater i September 2017.

Her fortalte Eleni Stefanou, der er SOME-producent på den britiske avis The Guardian eksempelvis om deres positive erfaringer med at lave kunstanmeldelser med Instagrams historie-funktion, hvorved en helt ny målgruppe end avisens normale læsere blev ramt. Chris Shipman, der er leder for Brand Engagement og Social Media ved Royal Opera House, fortalte omvendt, at han hiver kulturjournalistiske virkemidler ind i sit arbejde med sociale medier. Her har han blandt andet et samarbejde med en TV-station om at transmittere fra “back stage”, og ser et stort potentiale i at skabe tættere alliancer mellem kulturinstitutionerne og formidlerne til begge parters vinding.

Til konferencen blev der også kigget med kritiske og debatterende briller på kulturjournalistikkens indhold og berettigelse, definitionen af en kulturformidler, og hvorvidt det som stort medie kan være bæredygtigt at satse på kultur.

Til trods for dommedagsprofetierne, der i de senere år har svævet over kulturjournalistikkens hoved, var der overordnet set en optimistisk tone til konferencen. Mange nye muligheder og spændende veje at gå blev optegnet for kulturjournalistikkens fremtid.

Det næste kapitel

Nu står vi på tærsklen til projektets næste fase, og det er blevet tid til atter at trække i arbejdstøjet på kulturjournalistikkens vegne. Rustet med erfaringer og værdifuld data fra de første faser i projektet, ser vi lyst på det fortsatte arbejde for at bidrage til udviklingen af en kulturjournalistik, der også i fremtiden kommer til at have tyngde og relevans nok til at bygge bro mellem kunsten og den brede offentlighed.

Hvor næste fase af projektet helt konkret kommer til at bringe os hen, lader vi blive i maskinrummet lidt endnu. Men når tiden er til det, vil det glæde os at dele processen med jer.

Sidder du med viden og idéer til hvordan vi bedst bringer kulturjournalistikken styrket ind i fremtiden, er du meget velkommen til at tage del i debatten.